23948sdkhjf

bObles indgår aftale med hotel

Hilton Copenhagen Airport indgår samarbejde med bObles.
Københavns Lufthavns prisbelønnede hotel indvier nyt multifunktionsrum for børn og kreative sjæle

Rummet er udtænkt og udarbejdet i samarbejde med det danske designfirma bObles, der producerer multifunktionelle møbler til børn, som fordrer leg og kreativitet.

Ikke kun for børn
Rummet er ikke kun forbeholdt poderne, der skal kunne løbe frit, når mor og far nyder hotellets søndagsbrunch – også hotellets mange forretningsrejsende og mødegæster kan benytte rummet, som, udover at være en oase for børn, også fungerer som et spændende alternativ til det klassiske mødelokale. Sidder man fast i et projekt eller mangler den idé, der får hele puslespillet til at gå op, kan hotelgæster lade sig inspirere og søge kreativ tilflugt i det nye bObles-lokale hos Hilton Copenhagen Airport, som med de mange farverige bObles møbler hurtigt kan forvandles til et kreativt mødelokale.

- Vi er en hotelkæde i konstant udvikling, og det er vigtigt for os altid at udfordre måden, vi servicerer vores gæster på. Derfor har det været en kærkommen mulighed at indgå i dette innovative samarbejde med bObles, hvor vi gerne vil inspirere både børn og voksne til at lade kreativiteten få frit spil på en nytænkende måde. I weekenden kan børnene glæde sig til fantasifuld leg, mens mor og far nyder en brunch-seance i hotellets restaurant, og mødegæster kan se frem til et inspirerende åndehul, der udfordrer det traditionelle konferencerum og forhåbentlig kan sætte de kreative tanker i gang. Samtidig glæder vi os til at kunne fremvise dansk design i verdensklasse, siger Jukka Turku, adm. direktør for Hilton Copenhagen Airport.

Interiør der appellerer til leg og motorisk udvikling
Møbeldesignerne hos bObles har siden 2006 produceret en lang række multifunktionelle børnemøbler – alle med det for øje at skabe interiør, der appellerer til leg og motorisk udvikling. Bag mærket står søstrene Bolette og Louise Blædel, som har skabt konceptet bag bObles for at tilgodese børns behov for leg og motorisk udvikling, men også forældrenes behov for et design, der er velkomment i dagligstuen.

Ifølge medstifter Bolette Blædel giver det god mening at indgå i en alliance, som denne, med hotelkæden:

- Hilton Copenhagen Airport står for kvalitet, design og social ansvarlighed. Det er alt sammen værdier, som bObles kan identificere sig med. Derfor er det interessant at arbejde sammen med en partner som Hilton. Det har været et utroligt spændende projekt, der nu har resulteret i dette multifunktionelle lokale, der primært fungerer som et moderne legerum med plads til leg, bevægelse og fantasi, men det er også et lokale, der kan forvandles til et inspirerende og kreativt møderum.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079